MCO Pitch-Event:
Startup pitch-dag d. 17. juni i Odense
Den 17. juni afholder Media City Odense årets startup pitch-dag i samarbejde med Capital Connect.
Dagen samler investorer, startups og beslutningstagere fra mediebranchen til en kombination af investormøder, netværk og pitch-sessioner med fokus på nye teknologier, der kan forme fremtidens medielandskab.
Arrangementet er forbeholdt MCO’s medlemmer og finder sted i Vidensbyen Odense på Cortex Park 26 ved SDU.
Program for dagen
09.45–12.00: Møde mellem investorer og startups
12.00–12.30: Frokost og netværk, hvor MCO’s medlemsvirksomheders beslutningstagere er meget velkomne
12.30–16.00: Startup pitches fra medierelevante virksomheder
Startups med fokus på fremtidens medieteknologi
Deltagerne repræsenterer en række løsninger, der spænder bredt fra contentproduktion og distribution til AI, data, verificering og automatisering i mediearbejdet.
Sureshot arbejder med crowdbaseret videoindsamling fra events og gør det nemt for arrangører og medier at identificere og dele de bedste klip i realtid.
Pixop leverer AI-baseret videoforbedring, der kan opgradere og standardisere videokvalitet og optimere både liveproduktion og arkivmateriale.
Falcon Play tilbyder en browserbaseret alt-i-én løsning til tv-produktion og streaming, der samler afvikling, grafik og videohåndtering i ét fleksibelt system.
Factive udvikler AI-værktøjer, der hjælper mediehuse med at forstå publikum, teste vinkler og træffe datadrevne beslutninger om indhold og strategi.
InReality arbejder med verificering af digitalt indhold og sikrer, at billeder og video kan dokumenteres som ægte gennem kryptografisk signering ved kilden.
AgentWorks udvikler no-code AI-agenter, der kan automatisere alt fra research og indholdsdistribution til abonnentservice og salgsunderstøttelse.
Fokus på innovation i mediebranchen
Startup pitch-dagen sætter fokus på, hvordan nye teknologier kan styrke medieproduktion, effektivisere workflows og understøtte både redaktionelle og kommercielle processer. Fra AI-drevet indholdsoptimering til automatisering og øget troværdighed i digitalt indhold er fællesnævneren løsninger, der kan skabe reel værdi i mediebranchen.
Praktisk information
Dato: Den 17. juni
Tid: Kl. 09.45-16.00
Sted: Vidensbyen Odense på Cortex Park 26 ved SDU.
👉 Mødet er eksklusivt for MCO-medlemmer.