Kun for medlemmer: Bliv fortrolig med compliance på Technology Denmarks “Innovation & Compliance-konference”

Odense,  3. juni 2024

Vi kan i samarbejde med Technology Denmark glædeligt fortælle, at du som MCO-medlem kan komme med på “Innovation & Compliance-konference”.

Stigende kompleksitet
Vi er under en reguleringstsunami fra EU, hvorfor der er god grund til, at mange virksomheder får dårlige associationer, når de hører ordet “compliance”. Den stigende kompleksitet stiller skærpede krav til virksomheders adfærd, og navigeringen i nuværende og kommende regler kan virke uoverskuelig for rigtig mange.

Derfor står Technology Denmark og Digital Dogme skulder ved skulder med førende eksperter på området for at sikre samspil og bygge bro mellem compliance, jura, teknologi og udvikling: På Innovation & Compliance-konferencen rustes deltagerne til at navigere i et hastigt udviklende globalt juridisk landskab og får konkrete værktøjer til at tænke juridiske og sikkerhedsmæssige krav ind ud udviklingen. Alt sammen for at gøre compliance til en medspiller frem for en modspiller.

Kyndigt værtskab 
Under værtskab af Jesper Løffler Nielsen fra Focus Advokater og Charlotte Bagger Tranberg fra Lex Futura og Cookie Information har vi fornøjelsen af vigtige perspektiver fra blandt andre Microsoft, Aeven, Lex Futura, IT-Universitetet og Erhvervsstyrelsen.

Som medlem af Media City Odense tilbydes I 20% på den fulde billetpris.
Husk at anvende rabatkoden “MCO” under tilmelding for at opnå rabatten.  

Se mere om program og tilmelding her: https://technologydenmark.dk/konference/

Vi glæder os til at tage imod jer den 24. september 2024 til Innovation & Compliance-konferencen i både fremragende selskab og rammer på Odeon.

 

Media City Odense

Banegårdspladsen 1, 3. sal
5000 Odense C

MCO CVR: 41994606

Copyright © Media City Odense