Nyheder
Ny studentermedhjælper hos MCO
Camille Segerlund er vores nye ansigt på kontoret. Hun skal være studentermedhjælper hos os og hjælpe med kommunikation, marketing og bistå ved projekter og events. Tryk på knappen og læs mere om Camille.
((AFLYST)) Medlemsmøde med Lea Korsgaard: Lyd, læsere og langformat
**📣 Medlemsmødet med Lea Korsgaard er desværre blevet aflyst 📣**
**Vi må desværre meddele, at medlemsmødet den 7. maj er aflyst. Aflysningen skyldes uforudsete ændringer i Lea Korsgaards kalender, som gør det umuligt for hende at deltage. Det er naturligvis meget beklageligt, og vi forstår, hvis det skaber skuffelse. Vi håber på jeres forståelse og ser frem til at byde jer velkommen til nogle af vores kommende medlemsmøder.**
Hvordan skaber man journalistik, der engagerer og fastholder læserne – og hvad sker der, når et digitalt mediehus sætter lyd i førersædet? Det kan du få svaret på, når Media City Odense (MCO) inviterer til medlemsmøde onsdag den 7. maj, hvor Lea Korsgaard, ansvarshavende chefredaktør og medstifter af Zetland, deler ud af sine erfaringer.
Glæd dig til en inspirerende formiddag, hvor du får ny viden om lydjournalistik og indblik i, hvordan et digitalt mediehus som Zetland tilpasser sig medieudviklingen – med medlemmernes stemme og behov i fokus.
Vinderne af Pretty Duckling Award 2025 fundet på MediaTech Festival i Odense
26. marts 2025
På dette års MediaTech Festival i Odense blev de mest lovende startups inden for medier og teknologi hædret ved det allerførste Pretty Duckling Award Show – i samarbejde med TechSavvy. Prisen fremhæver virksomheder, der tør tænke nyt og skabe banebrydende løsninger i krydsfeltet mellem medier og teknologi, og konkurrencen var skarp blandt de nominerede.
DR Teknologi er nyeste medlem af MCO!
marts, 2025
Vi er glade for at kunne byde DR Teknologi velkommen som nyt medlem af Media City Odense. Deres ekspertise og dygtighed inden for medieteknologi vil være et værdifuldt bidrag til klyngens fortsatte udvikling, og vi ser frem et godt samarbejde. Med DR Teknologi ombord får vi et endnu stærkere fundament for samarbejde og innovation i en tid, hvor medielandskabet er under hastig forandring.