Nyheder

Seneste nyt fra Media City Odense og vores samarbejdspartnere

programmet til årets mediatech festival er nu offentliggjort

Odense, 13. arpil 2022

Der venter alle deltagere et sandt festfyrværkeri af fede keynotes ved Danmarks første MediaTech Festival den 1.-3. juni. Programmet rummer alt indenfor medier, tech, produktion og marketing, og der vil være noget for enhver smag fra både ind- og udland – så skynd dig at købe din billet.

Vi slår dørene op til en onsdag, som vil fokusere på demokratisering – både i forhold til at alle kan være et medie, men også med sessions om digitalisering og diversitet. Torsdagen går vi mere mere i dybden med emner indenfor AI & automatisering og content on demand, mens fredagen slutter af med et brag, hvor viblandt andet bliver klogere på tech giganterne og samler centrale aktører til en debat fremtiden inden for medier og tech. 

Stay tuned – vi vil præsentere en række nye keynotes i løbet af de næste par uger, som vil være med til at give alle festivalens deltagere inspiration, ny viden og sikre masser af debat og netværk.

Og kan du slet ikke få nok, så er der også mulighed for at købe billetter til eksklusive workshops indenfor branding/marketing og mobiljournalistik.

lokal tv fyn – nyt medlem af media city odense

Odense, 13. april 2022

Her på kontoret i Media City Odense er vi vilde med nye medlemmer. Vi glæder os over, at vi vokser måned for måned, og at flere og flere kan se værdien af samarbejde på tværs af brancher og virksomheder, hvilket skaber mere innovation og skubber på positive forandringer i branchen og i den enkelte virksomhed.

Derfor er vi glade for at byde Lokal TV Fyn velkommen i klyngen. Stationen består af et ungt team som arbejder med Fyns omegn og Odense. De fungerer som et bindeled i lokalsamfundet på tværs af generationer, hvor de skaber et samlet udgangspunkt for udvikling og kommunikation.

“ Lokal TV Fyn er en helt særlig TV station. Vores mål er at skabe et nyt niveau i kvalitet og indhold inden for lokal-journalismen herunder lokal TV. For at de danske medier kan forblive relevante, centrale og vigtige aktører er det nødvendigt at tænke i nye baner. Derfor er vi glade og stolte over at indgå i et fælleskab med Media City Odense, hvor vi kan bidrage til en positiv, inkluderende og stærk udvikling af mediebranchen.

Lokal TV Fyn er en ung redaktion og et af vores fokusområder er, at inspirere og motivere unge til uddannelses- og erhvervslivet. Dertil skal redaktionen styrke unges personlige og faglige kompetencer samt fungere som springbræt ind i mediebanchen. Vi arbejder dagligt med unge frivillige som er nysgerrige på medieproduktion eller som ønsker et godt fællesskab og her er vi stolte over at se, at Lokal TV Fyn vokser som en del af lokalmiljøet. Som en del af den nye generation, skal vi sikre, at mediebranchen kan rumme diversitet. I den forbindelse er vi meget stolte af, at stationen er blevet en tryg base for en stor gruppe af yngre kvinder som ønsker at prøve kræfter med den tekniske del af medieproduktionen.

Som ung redaktion har vi også stor fokus på digitalisering og de forskellige muligheder som diverse platforme kan tilbyde. Derfor er vi at finde på de fleste steder heriblandt TikTok, Instagram og Youtube.

Lokal TV Fyn arbejder i og med lokalmiljøet og vi ønsker at vise, at lokal TV stadig har en rolle at spille når det kommer til at fortælle historier fra nærområdet.“ udtaler Pernille Callesen Lorup, adm. direktør ved Lokal TV Fyn

Vi har altid plads til flere medlemmer i klyngen, så hiv fat på direktør Anne Dyrehauge (anne@mediacityodense.dk) hvis du er interesseret.

Sammen danner vi nye fødekæder

Odense, 10. Marts 2022

Marts måned er første lige begyndt, og den har allerede budt på et væld af arrangementer, hvor MCO i samarbejde med vores mange partnere har bidraget til at danne nye fødekæder til flere dele af mediebranchen og det omkringliggende økosystem. 

Torsdag den 3. marts samlede vi – i samarbejde med TV 2 Danmark og TV 2 Fyn – folk fra mediebranchen til en fælles workshop om mangel på medarbejdere indenfor medietech produktions- og supportfunktioner. Mulige løsninger og ideer blev diskuteret og debatteret, og det viste med tydelighed, at samarbejde på tværs skaber ny innovativ udvikling – en af grundstenene i MCO.

De første skridt mod en ny filmuddannelse
Tirsdag den 1. marts inviterede UCL aktører fra dansk film- og tv-serieproduktion til udviklingsseminar og præsenterede de første skridt mod en ny film- og tv-serieuddannelse på Fyn i samarbejde med SAM Productions APS, STV Production A/S, VisionDenmark, Nordisk Film, Mastiff, Den Danske Filmskole, TV2 Drama, Instafilm, Odense Filmværksted, TV2 Fiktion og Media City Odense.

Dette sker i takt med, at den danske film- og tv-serieindustri stormer derud af, og branchen mærker et stigende behov for at få uddannet endnu flere skarpe hoveder og talenter, der kan besætte ’rollerne’ som lineproducere, produktionsledere og produktionsassistenter. Sammen drøftede branche- og uddannelsesfolk behov, ambitiøse potentialer og drømme for en kommende filmuddannelse, ligesom der blev tegnet nogle indledende konturer for uddannelsen.

”Jeg synes, at det var et rigtig positiv skridt hen mod en ny uddannelse. God opbakning og god stemning”, siger Klaus Hansen, direktør ved FilmFyn.

Du kan høre om branchens tanker og læse mere her

Samme dag var flere produktions- og XR-virksomheder også samlet til en matchmaking workshop et andet sted på ULC for at udforske og afprøve nye kreative og forretningsmæssige muligheder. Gruppen mødes igen i april, hvor vi glæder os til at høre om resultaterne.

Morgenmøde i samarbejde med Willmore: Fremtiden kan forudsiges
Mandag den 8. marts inviterede vi i samarbejde med Willmore til morgenmøde i København. Sammen med Sofie Hvitved, Claus Rothoff Brix og Sune Steffen Hansen varmede vi op til vores MediaTech Festival 2022. Vi dykkede ned i metoder til at se ind i fremtiden via videnskaben – med særligt fokus på, hvordan det kan bruges i og af medierne.

En formiddag med stærkt fremmøde, der bød på interessante snakke om fremtiden: Hvad vil der ske, hvordan vil det ske, og hvordan skal man positionere sig.

I løbet af foråret vil vi i samarbejde med Willmore afholde en række morgenmøder, hvor vi går tæt på de afgørende tendenser i mediebranchen, som et led til vores kommende MediaTech Festival 2022, der afholdes d. 1-3. juni i Odense.

fælles fynsk samarbejde om en god sag

Odense, 10. marts 2022

Fyn hjælper Ukraine er et nyt samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.

De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil de også stå for arrangementer, der informerer om invasionen af Ukraine. 

Første arrangement fandt sted torsdag den 3. marts på Middelfart Rådhus, hvor et panel med politikere og hjælpeorganisationer snakkede om, hvordan man egentlig bedst hjælper Ukraine.

Flere samarbejdsprojekter mellem de fynske mediehuse vil følge i den kommende tid. I mellemtiden kan du læse meget mere på følgende platforme: tv2fyn.dk, fyens.dk, faa.dk, TV 2 Fyns Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen. 

Albani fonden støtter MCO MediaTech festival 2022

Odense, 2. Marts 2022

I mandags, den 28. februar,  var Anne Dyrehauge forbi Anarkist for at modtage en donation fra Albani Fonden til MCO MediaTech Festival 2022 

Media City Odenseer stolte over, at Albani Fonden støtter MediaTech Festival 2022, der afholdes den 1.-3. juni i DOK5000 i Odense.

’’Vi er enormt glade for støtten fra Albani Fonden. Den giver os mulighed for at udvikle MediaTech festivalen både i størrelse og kvalitet, så vi kan skabe et fantastisk samlingspunkt og blive klogere på de medieteknologier og trends, der former det fremtidige medielandsskab,” siger Anne Dyrehauge, direktør i Media City Odense. 

Odense er et hotspot for medier og iværksætteri og med MediaTech Festivalen diskuterer vi fremtiden indenfor medier og tech. Festivalen giver en fantastisk mulighed for at dele erfaringer og diskutere den teknologiske fremtid, netværke med eksisterende og nye forbindelser og dykke ned i nye trends indenfor de overordnede festivaltemaer: Demokratisering, AI & automatisering samt content on demand.

Velkommen til Willmore – nyt medlem i klyngen

Odense, 2. februar 2022

Vi kan med glæde offentliggøre Willmore som nyt medlem og samarbejdspartner i Media City Odense.

Willmore hjælper medier og organisationer med at udkomme i en digital verden med alt lige fra at forstå brugerne til at udvikle forretningsmodeller, vælge den rigtige strategi og udkomme med det rigtige indhold.

’’Vi er meget glade for samarbejdet med Media City Odense. Vi deler de samme ideer og tanker, når vi ser på fremtidens mediebillede. Det er et kæmpe plus, at vi sammen kan sætte fokus på de nyeste tendenser og dele vores netværk. Samtidig er MediaTech Festivalen i Odense til sommer, noget vi længe har ment, at der var et behov for. Så at Media City Odense vil have os med på holdet, er vi meget stolte af,’’ siger Jesper Skeel, der er direktør og partner for Willmore. Han fortsætter:

”Den digitale virkelighed giver nærmest uendelige muligheder, men også en række udfordringer. Det er en tilgang til medier og tech, som Willmore og Media City Odense deler ved at skabe netværk og debat. Vi vil tilbyde know how og konkrete løsninger – grundlæggende vil vi jo bare gøre det så nemt at udkomme som muligt, hvis man ønsker at være et medie. At vi nu samarbejder, er for os begge meget naturligt.”

Udover at være en del af klyngen, er Willmore blevet en tæt samarbejdspartner både til vores MediaTech Festival 2022 og kommende netværksarrangementer. Vores første netværksarrangement er morgenmøde i København tirsdag den 8. marts, hvor vi sætter fokus på metoder bag det at kunne se ind i fremtiden via videnskaben – med særligt fokus på, hvordan det kan bruges i og af medierne. Du kan læse mere her eventet her på sitet.

Studerende skal arbejde med rigtige udfordringer fra mediebranchen

Odense, 3. februar 2022

I dag er faget ’Serielle fortællinger – et makerlab’ blevet kickstartet på SDU. 

Media City Odense er en af parterne bag projektet, og vi arbejder hele tiden på at skabe nye muligheder og veje for de studerende, når de skal ud i arbejdsmarkedet og arbejde professionelt med medier. Dette nye ”maker-lab”-fag med titlen ”Serielle fortællinger” peger lige ind i hjertet af det arbejde.

På faget, der ledes af Bo Kampmann Walther (Medievidenskab, SDU) og Lene Heiselberg (Journalistik, SDU), møder studerende fra hele SDU i ægte tvær-fakultær ånd ikke bare deres undervisere, men også branchen, der kommer med friske ”pains” i inderlommen. Nærmere bestemt TV 2 Fiktion, TV 2 Fyn og Heartbeats. De studerende har fået tildelt forskellige cases med både indholdsmæssige og konceptuelle elementer, som de skal arbejde med, understøttet af viden om serielle fortællinger – både i fiktionens og journalistikkens verden – så ”pains” kan blive til ”gains”. Stor tak til Lasse fra TV 2 Fyn, tak til Alicia og Kathrine fra TV 2 Fiktion og Peter Stenbæk fra Heartbeat for jeres engagement og interessante cases.

For os, der står bag er det spændende at kickstarte forløbet og vi glæder os til følge det. Måske kommer der et nyt koncept til måling af segmenter i journalistikkens verden ud af det. Eller måske en ny model til at ”bygge” fiktioner på flere platforme!

UCL ENGAGERER SIG I MEDIA CITY ODENSE

Odense, 1. februar 2022

UCL Erhverv bliver nu officielt en del af medietechklyngen Media City Odense (MCO).

Vi er glade for at kunne byde UCL Erhvervs afdeling for Forretningsudvikling, service & oplevelsesøkonomi velkommen som medlem af Media City Odense.

”Stærke relationer til omverdenen er fundamentet for vores arbejde med uddannelsesudvikling og studenterinvolvering, hvor projekt og forretningsudvikling går hånd i hånd med (ud)dannelse og kompetence- udvikling. Derfor går vi også allerede nu ind i klyngen med en enkelt uddannelse og ser det som en strategisk relation, der handler om et helt konkret uddannelsessamarbejde og uddannelsesinnovation. Media City Odense har en fantastisk vision og rummer mange spændende perspektiver for uddannelserne i min afdeling,” siger uddannelseschef for Forretningsudvikling, service & oplevelsesøkonomi hos UCL, Jane Hansen. Hun fortsætter:

”I min afdeling arbejder vi med forretningsudvikling og oplevelsesøkonomi, og vi stræber efter at målrette vores uddannelser til aftagernes ønsker, vores analyser af fremtidens arbejdsmarked samt vores studerendes drømme. Medieplanlægning, projektledelse, eSport, historiefortælling, adfærdsdesign og iværksætteri, også indenfor mediatech, er nogle af de nøgleord, der er helt centrale i vores udvikling af uddannelsernes indhold.”

UCL styrker Media City Odenses ambition om at bygge bro mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner.

”UCL er en utrolig stærk spiller, og vi er så glade for, at vi nu kan kickstarte samarbejdet med en så relevant del af deres imponerende uddannelsesportefølje. Vi har flere spændende projekter i pipeline sammen, blandt andet med vores kommende MediaTech Festival og i arbejdet for at sikre kompetent arbejdskraft til medietech- branchen,” siger Anne Dyrehauge, der er direktør for Media City Odense.

Samarbejde om matchmaking XR-workshops

Ud over medlemsskabet indgår Media City Odense også et samarbejde med UCL om to matchmaking XR- workshops.

Både UCL og MCO støtter op om samarbejde på tværs af brancher, der kan udforske og afprøve nye kreative og forretningsmæssige muligheder. Derfor mødes XR-udviklere, filmfolk og indholdsproducenter på tværs to gange i løbet af foråret for at arbejde med, hvordan eksisterende fortællinger kan formidles via nye visuelle, digitale interaktive og kreative serielle indholds- og spilformater ved hjælp af XR.

”Målet er, at der i forløbet opstår nye ideer til, hvorledes historier kan fortælles, plus at der er super god chance for at møde spændende aktører fra egen såvel som andre brancher,” fortæller Lars Bojen, der er manden bag projektet og projekt manager i XR Lab i UCLs afdeling for Marketing, digital design og udvikling.

De to workshops bliver til med støtte fra Vision Denmarks innovationspulje og med opbakning fra FilmFyn.

MEDIA CITY ODENSE STÅR BAG DANMARKS FØRSTE OG STØRSTE MEDIATECH FESTIVAL 2022 

Odense, 20. januar 2022

Det er med stor glæde, at vi nu kan offentliggøre, at billetsalget til vores MediaTech Festival er i fuld gang og forberedelserne ligeså!

MediaTech Festivalen afholdes den 1.-3. juni i DOK5000 i Odense, hvor vi samler hele medie- og tech-branchen til en 2,5 dags konference med fokus på de nyeste tendenser inden for medier, tech, kommunikation og produktion.

Vi kigger ind i fremtiden for medier og teknologi. Vi samler førende eksperter samt medietech-branchens største virksomheder fra ind- og udland. Med andre ord bliver det er fyrværkeri af ny viden, inspiration, debat og netværk, hvor I blandt deltagerne vil møde content creators, journalister, udviklere, virksomhedsledere, producenter, beslutningstagere, forskere, startups og business angels, der alle arbejder med eller interesserer sig for cutting edge medieteknologi.

“Festivalen bliver allerførste gang i Danmark, at folk fra medie- og tech-branchen direkte kan møde både hinanden – og de skarpeste hoveder inden for journalistik, indhold og tech lige nu. Det har vi alle brug for, så vi bliver klogere på de medieteknologier og trends, der former det fremtidige medielandskab. Vores ambition er at skabe spændende dage og et mødested med de nyeste opdagelser, de bedste praksisser og de spændende muligheder, som ny teknologi hele tiden giver os for at komme ud til brugerne med vores indhold,” siger direktør for TV 2 Fyn, Esben Seerup, der ligeledes er bestyrelsesformand i Media City Odense.

Rabat til stiftere og medlemmer af Media City Odense 
Virksomhederne bag Media City Odense – TV 2 Danmark, Jysk Fynske Medier, Syddansk Universitet og TV 2 Fyn – har allerede sikret gratis adgang til festivalen for alle deres medarbejdere. Er det dig? Så husk at brug rabatkoden, der er tilsendt jeres virksomhed, når du melder dig til. OBS: Tryk på den orange tekst ’Indløs rabatkode’, tast rabatkoden ind og tryk ’indløs’ – så opdateres siden med priser til 0 kr.

Øvrige medlemmer af Media City Odense har desuden mulighed for at købe adgang til festivalen til en unik MCO-medlems-pris. Det er muligt at købe endagsbilletter til festivalens tre dage eller partoutbilletter, der giver adgang til hele festivalen. Alt I skal gøre er at tilgå billetsalget via vores hjemmeside, hvor der på billetsalget tydligt vil fremgå billettens pris for MCO-medlemmer.

På www.mediacityodense.dk/mediatech-festival kan I købe jeres billet og læse meget mere omkring festivalen, følge med i nyheder om oplægsholdere og finde praktisk information.

NYT MEDLEM I KLYNGEN

Odense, 2o. januar 2022

Vi kan med glæde offentliggøre Pixop som nyt medlem af MCO. Pixop er en cloud-baseret tjeneste til opskalering og forbedring af digital video vha. kunstig intelligens, der er designet til at hjælpe postproduktionsselskaber, TV-stationer og filmdistributører til at tjene penge på deres digitale arkiver, så de passer til nutidens skærme.

“Jon og jeg er glade for officielt at blive en del af Media City Odense. MCOs erklærede mål om at blive Danmarks mest værdiskabende og innovative media tech klynge går hånd i hånd med det, vi forsøger at skabe hos Pixop. Vores mål er automatisering af workflowet, så det bliver enkelt og effektivt at forbedre video for alle. Vores algoritmer leverer et ensartet resultat, som er fuldt på højde med hvad den nyeste teknologi tillader, til en markant lavere pris sammenlignet med traditionel postproduktion. Jeg er ikke i tvivl om, at dette er starten på et langt og frugtbart samarbejde. Vi er spændte på at se, hvad fremtiden vil bringe!”, siger Morten Kolle, der er administrerende direktør for Pixop. 

MCO er enormt stolte af at få Pixop med ombord. Sammen skal vi skabe vækst, innovation og ny viden på tværs. Har du lyst til at høre mere, så kan du altid kontakte os på info@mediacityodense.dk.

Læs mere om Pixop her

Kunstig intelligens i medierne under lup

Odense, 8. december 2021

Parterne bag medietech-klyngen Media City Odense går sammen om et nyt projekt på SDU, der skal bane vejen for at udnytte nye teknologier og kunstig intelligens (AI) endnu mere rundt om i redaktionslokalerne.

Digitalisering og AI vinder stadig mere frem i mediebranchen, hvor de nye teknologiers indtog spiller ind på nyhedsproduktionen og den journalistiske arbejdsproces.

Mens mange især hæfter sig ved ulemperne og farerne ved at bruge AI i nyhedsrummet, rummer det også muligheder for at frigøre tid til journalistiske kerneopgaver og for at styrke den demokratiske samtale.

Det er de aspekter, som et nyt forskningsprojekt på SDU nu skal være med til at kaste mere lys over.

Hvad betyder AI for mediebranchen? Projektet er et samarbejde mellem SDU’s Digital Democracy Centre, Media City Odense, Jysk Fynske Medier, TV 2 og TV 2 Fyn, og det er den hidtil største satsning, som stifterne af det strategiske samarbejde Media City Odense er gået sammen om.

– Vi vil undersøge, hvordan AI ændrer nyhederne og de redaktionelle processer, men også hvordan det skaber nye arbejdspladser og samarbejdsrelationer på redaktionerne. Spørgsmålet er, hvad der afgør, om journalister og medier tager de digitale muligheder til sig eller tager afstand fra dem, siger Claes de Vreese, der står i spidsen for Digital Democracy Centre og er en af forskerne bag undersøgelsen.

AI og den demokratiske samtale Og at der er brug for mere viden på området, er ifølge direktør for Media City Odense Anne Dyrehauge helt afgørende:

– Hvis vi i mediebranchen skal forblive relevante for danskerne og den demokratiske samtale, er vi nødt til at være helt fremme i udviklingen af digitale teknologier og AI. Det er helt afgørende, at medierne spiller en aktiv rolle, for ellers overlader vi det til techgiganterne og rene kommercielle kræfter at udvikle fremtidens digitale teknologier.

Hun ser også gerne, at projektet kan bane vejen for et større tværfagligt samarbejde på redaktionerne.

– Journalister og udviklere har typisk siddet i hver sin del af mediehusene, men i fremtiden tror jeg, at vi vil se meget mere samarbejde mellem indholdsproducenter og udviklere. Der er meget at vinde ved at tænke indhold og teknologi sammen, både for samarbejdet på redaktionerne, og også for mediebrugerne, siger Anne Dyrehauge.

Læs mere her

medvind for startups og medietech

Odense, 6.december 2021

November var en fantastisk måned for demokratiet, startups og for medietech i det hele taget. Få overblikket over det hele her. 

De fynske mediers samarbejde om valgfolkefesterne kulminerede to dage før kommunalvalget med over 600 deltagere ved valgfolkefesten i H. C. Andersens Hus i Odense. Stærkt arbejde på tværs af TV 2 Fyn, Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende. 

Ugen forinden var der Odense Iværksætterfestival, hvor startups fra byen blev hædret ved flere arrangementer, blandt andet Odin Award, der samlede over 500 mennesker til et brag af en fest for byens iværksættermiljø. Her var Media City Odense repræsenteret i årets jury med direktør Anne Dyrehauge. 

Flere af Media City Odenses startups har også gjort sig positivt bemærket den seneste måned.

Podup er blevet optaget på Microsoft for Startups, der giver gratis adgang til en masse udviklingsressourcer fra deres produktkatalog og teknologier, samt coaching med en samlet værdi på op til $350.000 over en 5-årig periode.

MediaCatch var på scenen ved arrangementet Kunstig Intelligens i Medierne 2021, der blev holdt i Pressens Hus i København med flere hundrede deltagere. Her fortalte de, hvordan de bruger AI til at skabe next gen medieovervågning. Hele arrangementet blev optaget, og I kan derfor se eller gense oplægget med MediaCatch her.
 
På TV 2 Fyn blev der også nørdet medietech ved vores
Innovation Summit 2021. Emnet var DiNA, Mimir og de andre ingredienser i TV 2 Fyns ”story centric workflow”-system. Med på dagen var TV 2 Fyns norske samarbejdspartnere, og der var deltagere fra stort set alle TV 2-regioner, Danmarks Radio og TV 2 Danmark. 

Vi glæder os til at nørde endnu mere medietech i december – og ikke mindst til at følge alle de seje startups i deres fortsatte rejse mod stjernerne. 

Glædelig jul og god læselyst!

nyt samarbejde: media city odense & TV 2 PIX 

Odense, 6. december 2021

UNIKKE OPTAGELSER – MEDIA CITY ODENSE INDGÅR SAMARBEJDE MED TV 2 PIX.

Det er med stor glæde, at vi kan præsentere et nyt samarbejde med TV 2 PIX. Samarbejdsaftalen har som målsætning at skabe medlemsværdi for medlemmer af Media City Odense. 

Som medlem i klyngen får man 20 % ved TV 2 PIX, hvor man får adgang til unikke og flotte genrebilleder helt tilbage fra TV 2’s fødsel den 1. oktober 1988.  

– TV 2 PIX er TV 2 Danmarks arkiv af unikke optagelser, der værner om de fælles historier, som har formet os, og som vi alle sammen husker – derfor er det fantastisk, at man som medlem af Media City Odense får direkte adgang – og en klækkelig rabat – til at dykke ned i historierne og lade sig inspirere til at skabe nye innovative fortællinger, udtaler Anne Dyrehauge, direktør i Media City Odense. 

Det nye samarbejde forstærker medietech-klyngen og giver eksisterende såvel som nye medlemmer et konkret tilbud, som kan skabe værdi for alle dem, der bruger video i deres kommunikation eller produktion. 

Følg linket her for at få en smagsprøve på de unikke optagelser, TV 2 PIX giver adgang til.

Har du lyst til at vide mere om, hvordan din virksomhed kan blive en del af Media City Odense, så kontakt Anne Dyrehauge på anne@mediacityodense.dk

STUDERENDE PÅ SDU SKAL ARBEJDE MED “RIGTIGE” UDFORDRINGER I MEDIEBRANCHEN

Odense, 6.december 2021

Mød faget ”Serielle fortællinger: Et maker-lab”, foråret 2022.

I MCO arbejder vi på hele tiden at skabe nye muligheder og veje for de studerende, når de skal ud i arbejdsmarkedet og arbejde professionelt med medier. Et nyt ”maker-lab”-fag med titlen ”Serielle fortællinger” peger lige ind i hjertet af det arbejde.

På faget, der ledes af Bo Kampmann Walther (Medievidenskab, SDU) og Lene Heiselberg (Journalistik, SDU), mødes studerende fra hele SDU i ægte tvær-fakultær ånd ikke bare af deres undervisere, men også af branchen, der kommer med friske ”pains” i inderlommen. Nærmere bestemt TV 2 Fiktion, TV 2 Fyn, Egmont og Aller. Dem skal de studerende arbejde med, understøttet af viden om serielle fortællinger – både i fiktionens og journalistikkens verden – så ”pains” kan blive til ”gains”.

Måske kommer der et nyt koncept til måling af segmenter i journalistikkens verden ud af det. Eller måske en ny model til at ”bygge” fiktioner på flere platforme. Og meget andet. For os, der står bag og glæder os til forløbet i foråret ’22, er det lidt ligesom et Kinder-æg: Viden, virkelighed og medier. Lektier? Det er noget, vi får for af branchen!

FRA TECH STACKS I KØBENHAVN TIL VALGFOLKEFEST PÅ ÆRØ

Odense, 3.november 2021

Oktober måned summede af aktivitet i Media City Odense. 

Torsdag indtog medieklyngen MCO hovedstaden for første gang med et event i samarbejde med Teknologiens Mediehus. Formålet var at vise fire mediehuses tech stacks frem til inspiration og debat, og det blev en bragende succes, som vi allerede har planer om at gentage i det nye år.  
 
Samme aften var der premiere på det første af i alt ti valgfolkefester på Fyn i forbindelse med kommunalvalget. Det foregik på Ærø og blev transmitteret direkte med debatter, madboder og analyser. Valgfolkefesterne er et samarbejde mellem Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2 Fyn og STV. 
 
Tidligere på måneden blev MCO for alvor kickstartet ude på SDU med konferencen ’Discover Media City Odense’ målrettet medarbejdere med 60-70 deltagere og med bidrag fra TV 2, Jysk Fynske Medier og TV 2 Fyn. Der er flere spændende projekter undervejs mellem uddannelsesinstitutionen og medievirksomhederne, som vi glæder os til at løfte sløret for. 
 
Hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense blev 100 gymnasieelever fra byen underholdt med fremtidens medieteknologier i samarbejde med IT landsholdet og Technology Denmark – et initiativ for at fremme kvinder i tech, som kommer til at vare hele året. 
 
Vi sluttede måneden af med en MediaBrunch i den gamle banegård, der dykkede ned i mediebranchens post corona-virkelighed med interessante oplæg fra fremtidsforsker Sofie Hvitved og Bo Kønskov fra Abtion (kendt for 4-dages arbejdsugen). 
 
Husk at du altid kan følge med og tilmelde dig vores events på vores hjemmeside.

Kommunalvalgsdækning på TV 2 Fyn skal analyseres via ai

Odense, 22. oktober 2021

MediaCatch, startup i medietech-klyngen Media City Odense (MCO), skal via maskinlæring analysere indhold fra TV 2 Fyn på tværs af tv og web under det forestående kommunalvalg.

Kodeordet for hele projektet er nysgerrighed. Det fortæller direktør for TV 2 Fyn, Esben Seerup:

“Vi er meget spændte på samarbejdet med MediaCatch. Både fordi vi får hyperkonkret viden undervejs, så vores journalistik i vores fire uger lange og meget omfattende kommunalvalgskampagne kan balanceres og justeres via den opsamlede data. Og fordi vi med projektet får udforsket og afprøvet, hvad vi kan opnå ved hjælp af den her type medieteknologi. Den læring vil vi bygge videre på til fremtidige projekter.”

MediaCatch skal for eksempel kortlægge skærmtid på tværs af geografi og politisk tilknytning med ansigtsgenkendelse og de fynske kandidaters ansigter. Dertil kommer en kortlægning af alder og ikke mindst køn på samtlige medvirkende.

“Projektet bygger på vores eksisterende platform, men vi har dertil koblet nye moduler på for at kunne levere det datamateriale, som TV 2 Fyn ønsker. Vi har bygget en fleksibel platform, der kan udbygges efter behov,” fortæller Filip Wallberg, der er CTO i MediaCatch.

MediaCatch er stiftet af tre ansatte fra Syddansk Universitet. De har fornyligt fået en række stærke investorer med ombord der betyder, at virksomheden for alvor tager fart. Det er navne som Keld Reinicke, Henrik Juul og Jørgen Lindemann. Virksomheden er en del af den spirende medietech-klynge MCO i Odense sammen med blandt andet TV 2 Fyn.

ET KIG IND I FREMTIDEN MED MEDIA CITY BERGEN

Odense, 5.oktober 2021

Kunstig intelligens, 5G, machine learning, automation, citizen journalism, startup-pitches og meget, meget mere. Det var på programmet til årets Future Week hos Media City Bergen (MCB) i Norge i sidste uge, der tiltrak medietech-interesserede fra hele verden både fysisk og online.   

Media City Odense var til stede fysisk for at samle inspiration, skabe nye forretningsforbindelser og for selv at indtage scenen.

”MCB er en stor inspirationskilde til MCO, og det var derfor en sand fornøjelse endelig at kunne besøge klyngen og se den energi og innovation, der opstår i krydsfelterne mellem indholdsproduktion, tech, industri og universitet. Vi glæder os meget til at samarbejde endnu mere med Media City Bergens klyngeorganisation NCE Medier og deres medlemmer i fremtiden,” siger Media City Odenses direktør Anne Dyrehauge, der holdt oplæg til Future Week om planerne og ambitionerne for klyngesamarbejdet i Odense.

Flere af de streamede events ved MCB Future Week bliver løbende lagt online. Gå på opdagelse i programmet her.

KAMPAGNE FOR AT FÅ FLERE KVINDER TIL AT VÆLGE EN STEM-UDDANNELSE

Odense, 5. oktober 2021

Vi glæder os til torsdag, hvor TV 2 åbner dørene op til Kvægtorvet i Odense for gymnasieelever fra hele Fyn for at vise dem fremtidens medieteknologier.

Det er Technology Danmarks første store event med IT-landsholdet i samarbejde med Media City Odense, Teknologipagten, High5girls og Odense Kommune.

IT-landsholdet består af kvindelige rollemodeller, der ved fire store nationale events skal vise den værdifulde forskel teknologi kan gøre – og ikke mindst hvor mange karrieremuligheder der er i medietech-branchen. Målet er at imødekomme manglen på tech-specialister ved at få flere unge kvinder til at vælge en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Fra Media City Odenses side deler vi ambitionerne og ser frem til et spændende arrangement med et vigtigt emne.

TV 2-FREELANCER VINDER EMMY FOR DEEPFAKE-PROJEKT MED NIXON

Odense, 5. oktober 2021

Danske Magnus Bjerg, der freelancer for TV 2 i USA, er den nye indehaver af en Emmy for deepfake-projektet ’In Event og Moon Disaster’ i kategorien ’Outstanding Interactive Media’.

Deepfake-projektet handler om månelandingen i 1969, og hvad der ville være sket, hvis missionen gik galt. Via deepfake-teknologi oplever man præsident Nixon holde en tale, som blev forberedt for en sikkerheds skyld – men som aldrig blev brugt. Projektet er skabt af Magnus Bjerg, Pakinam Amer, Jeff DelViscio, Halsey Burgund og Francesca Panetta. Sidstnævnte havde vi fornøjelsen af at have med som oplægsholder til vores Show & Tell-arrangement om digitale teknologier og AI i september.

Kæmpe tillykke til Magnus, Francesca og resten af holdet!

Journalisten talte med Magnus lige efter prisoverrækkelsen. Læs interviewet her.

MCO-STARTUP MEDIACATCH TAGER FART MED NYE INVESTORER

Odense, 2.september 2021

MediaCatch er stiftet af tre ansatte på SDU og har netop lukket en investeringsrunde, der byder på tre kloge investorer, der nu er en del af et aktivt investorteam omkring MediaCatch. Det er store navne, der er bag projektet. Beskæftiger du dig med reklameverdenen, så ved du, hvem Henrik Juul er. Er du i forretningsverdenen, er det samme gældende for Jørgen Lindemann. Og er du inden for mediebranchen, kender du Keld Reinicke.

Unikke investorer, der med deres viden og hjælp, skal hjælpe MediaCatch ud på markedet. Det er Henrik Juul, der er den i Danmark, der ved mest om reklamebranchen. Jørgen Lundemann, der er professionel forretningsmand med en bred erfaring med både store sponsorkontrakter og med at skalere virksomheder. Keld Reinicke, der har et indgående kenskab til alle nye medier og gamle medier.

Med denne kapitalforhøjelse kan MediaCatch løfte ambitionerne.

– Vi skal både skalere vertikalt og horisontalt. Det kan godt ske, at MediaCatch er stiftet i Danmark, men vi er ikke kun et dansk produkt. Vi skal ud i mange lande med vores teknologi og platform, fortæller CEO Lars Damgaard Nielsen.

MediaCatch er den næste generations audio og visual media intelligence software. Virksomheden laver brand- og medieanalyser og tilbyder en række produkter som sponsorship analytics og medieovervågning. MediaCatch har det seneste år testet sin software i samarbejde med nogle af de største danske brands og organisationer.

“Vi er enormt stolte over at have MediaCatch med ombord i Media City Odense, og vi glæder os over at være med på rejsen, ” siger MCOs direktør Anne Dyrehauge.

NY STARTUP I MEDIA CITY ODENSE VIL LØSE UDFORDRINGER I PODCAST-MARKEDET 

Odense, 4. august 2021

Vi er glade for officielt at kunne byde Podup velkommen som en del af Media City Odense! Podup er en nystartet medietech-virksomhed, der blandt andet vil gøre det lettere for podcasters og annoncører at finde hinanden.

 ”Når man – ligesom Podup – er et startup med store internationale ambitioner, som er sat i verden for at løse et omfattende problem på det hastigt voksende podcastmarked, er det essentielt for os at finde de rette samarbejdspartnere som kan hjælpe med at indfri visionen. For os har Media City Odense været en oplagt, og kærkommen, partner, og vi kan se enormt potentiale i samarbejdet med MCO. Det er desuden væsentligt for Podup, at vi, via samarbejdet, kan være med til at bidrage til skabelsen af en stærk dansk medietechklynge, hvor vi sammen kan være med til at danne grobund for international medietech succes i fremtiden, hvilket er en ambition, som vi er vildt begejstrede for. Vi glæder os til at komme i gang og til at kunne indgå i nogle værdifulde samarbejder med MCO og hele deres stærke bagland, samt deres internationale netværk,” siger Podup’s CEO Bjørn Barfoed Vestergaard.

Kom forbi MCO til MediaBrunch i Odense og mød Podup den 13. august, hvor de vil fortælle meget mere om deres nye platform. Læs mere og tilmeld dig arrangementet her på sitet ved at vælge fanen “events” i hovedmenuen.

PLAY THE GAME-KONFERENCE KOMMER TIL ODENSE

Odense, 4. august 2021

SDU og Media City Odense er indholdspartnere, når Play the Games 25 års jubilæumskonference kommer til Odense mandag den 27. til torsdag den 30. juni næste år. Odense er blevet valgt som værtsby i tæt kapløb med tre andre danske byer. Konferencen er internationalt anerkendt for at sætte fokus på nogle af de svære etiske og kritiske spørgsmål indenfor sport- og sportsjournalistik.  

Læs mere her.  

SVEND OG OFF KLAR TIL FILMFEST PÅ FYN

Odense , 4. august 2021

I slutningen af august bliver Fyn et mekka for filminteresserede, når både SVEND filmfest i Svendborg og Odense International Film Festival (OFF) skydes i gang. Programmet for begge er nu lagt og de nominerede er fundet. 

Foruden den anerkendte filmpris vil man i Svendborg blandt andet kunne deltage i en TECH TALK, hvor Peter Aalbæk fra Zentropa og Amdi Kirkgaard fra virtual reality virksomheden Collective Flow vil diskutere, hvad den teknologisk udvikling betyder for dansk film. Læs mere og tilmeld dig her

DANMARK OG MEDIA CITY ODENSE ÅBNER OP

Odense, 1. JULI 2021

Juni har været en travl måned på den allerbedste måde. Med corona og de dertilhørende restriktioner på retræte har det været muligt at samle folk og mødes på tværs i MCO-regi for første gang. 

Styregrupperne fra de stiftende medlemmer af Media City Odense var samlet hos JFM til oplæg med Mikkel Christoffersen, direktør hos Odense Robotics, og gruppearbejde om mulige fremtidige samarbejdsprojekter i medietechklyngen.

MCOs direktør Anne Dyrehauge og projektleder Kathrine Resen Drud var også med, da chefer og medarbejdere fra TV 2 Fyn, Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende var samlet i Svendborg til kick off på samarbejdet om 10 fynske valgfolkefester op til kommunalvalget i november.

Og senest kunne vi åbne dørene op til den gamle banegård og vores første MCO MediaBrunch med netværk, inspiration og godt til ganen! Kristian Josefsen, redaktionschef fra TV 2 SPORT, fortalte om fremtidens sportsnyheder på TV 2 PLAY og viste klip fra nye potentielle programmer målrettet streaming, som de har udviklet ideerne til under et Google Sprint i MCOs lokaler.

Vi glæder os helt vildt til at sparke endnu flere events og projekter i gang efter sommerferien, så stay tuned og hold jer opdateret på www.mediacityodense.dk

KLIPWORKS VINDER INTERNATIONAL STARTUP-KONKURRENCE

Odense , 1. juLi 2021

Stort tillykke til Klipworks fra Media City Odense

Klipworks vandt titlen som ’most promising startup’ ved dette års DW Global Media Forum, hvor fokus var på disruption og innovation! Læs mere om konkurrencen her og find mere information om Klipworks her.

NY STARTUP I MEDIA CITY ODENSE SAMARBEJDER MED TV 2

Odense, 4. juni 2021

En ny startup er blevet en del af Media City Odense (MCO) og arbejder allerede med TV 2 om et konkret projekt.

Det er virksomheden MediaCatch, det udspringer fra Mediernes Forsknings- og Innovationscenter (MFI) på Syddansk Universitet (SDU), som bliver en del af medieklyngens formelle samarbejde. Dermed bliver der for alvor trukket streger imellem de forskellige partnere i MCO.

“Det er samarbejde som det her, som Media City Odense er sat i verden for. Når vi kan kombinere de forskellige fagligheder og kompetencer på tværs af forskning, forretning og nye medieteknologier, så viser MCO virkelig, hvad det er for et potentiale, der ligger gemt i Odense,“ siger Carsten Topholt, finansdirektør i TV 2 og bestyrelsesmedlem i Media City Odense.

MediaCatch er den næste generations audio og visuel media intelligence software. Virksomheden har et medieovervågningsprodukt på markedet og laver derudover analyser for større brands og virksomheder. Fælles for alt, hvad virksomheden laver, er, at det er drevet af en unik software, der analyserer indhold i medier på nye måder. Ved hjælp af AI, algoritmer og maskinlæring kan MediaCatch, se, høre og forstå, hvad der foregår i video, lyd og tekst. De bruger egenudviklede teknologier inden for f.eks. logo og ansigtsgenkendelse.

Skal analysere indhold på TV 2s tv kanaler

Det er flere forskellige dele af teknologien, bl.a. ansigtsgenkendelse, der kommer i spil i forbindelse med samarbejdet med TV 2. Som et led i et projekt på SDU, skal MediaCatch levere data omkring indhold på TV 2s og DRs tv-kanaler i en periode.

“Vi er meget begejstret både for at komme med i MCO og for allerede at indgå i et projekt skabt på tværs af medieklyngen. Vores teknologi gør, at vi kan kigge på alt det som TV 2 og DR sender 24 timer i døgnet. Tidligere har man kun kigget på udvalgte udsendelser, men vores software gør, at man kan få et mere komplet billede af, hvordan indholdet reelt ser ud i underholdning, nyheder, talkshows, sportsprogrammer osv.“, fortæller CEO Lars Damgaard Nielsen.

MediaCatch er stiftet af tre ansatte på SDU, og har fået funding af medierådgiver og co-founder af årets danske startup VEO Technologies, Keld Reinicke.

For yderlig information kontakt
Lars Damgaard Nielsen, CEO MediaCatch, lars@mediacatch.io, 93 507 587 eller Anne Dyrehauge, Adm. direktør Media City Odense, anne@mediacityodense.dk, 30 100 385.

MCO PÅ BESØG HOS NEXT MEDIA ACCELERATOR I HAMBORG

Odense , 4. juni 2021

Tirsdag var det for første gang muligt for MCOs direktør og projektleder at krydse grænsen til vores naboer mod syd.

På en solbeskinnet dag i midten af Hamborg bød Managing Partner ved next media accelerator Christoph Hûning og Program Manager Julia Mandil velkommen og delte ud af deres mange års erfaring med medietech og medietech-startups. MCO fik mulighed for at få et godt indblik i arbejdet med deres internationale acceleratorprogram – igennem årene med deltagelse af flere danske startups. 

”Der er flere spændende samarbejdsmuligheder, og vi tror på, at det giver mening at bruge hinandens netværk, så vi sammen kan styrke medie- og medietech startup-miljøet i Europa og skabe flere vækstmuligheder på tværs,” siger MCOs direktør Anne Dyrehauge.

JYSK FYNSKE MEDIER UDFORSKER AI-ALGORITME MED STUDERENDE

Odense, 6. maj 2021

Tre studerende fra Syddansk Universitet besøgte i sidste uge STEP i Odense centrum for at sparre om deres bachelorprojekt, der er ved at blive til i samarbejde med JFM.

Patrick Nielsen, Frederik Helth og Mathias Kristiansen har fået adgang til data fra mediekoncernen, og det giver dem et solidt grundlag at arbejde ud fra. Omvendt giver det også værdi at invitere de studerende indenfor. Det fortæller Dennis Vesti Brorsen, der er chef for Data & Intelligence hos STEP. 

– Mødet med de studerende giver os et indblik i, hvad de studerende og uddannelserne kan bidrage med på vores fagområde. Og i dette specifikke tilfælde et spændende og alternativt forslag til den model, vi selv har udviklet til personalisering af redaktionelt indhold. 

Projektet vækker begejstring hos Media City Odense (MCO).

– Det er netop sådan nogle projekter her, der skaber tæt kontakt mellem universitet og erhvervsliv. De studerende får mulighed for at prøve kræfter med problemstillinger fra den virkelige verden, og virksomhederne får til gengæld en chance for at spotte talenterne tidligt. Det skal vi have meget mere af, siger Anne Dyrehauge, direktør i MCO. Hun deltog ved mødet hos STEP. 

Bachelorprojektet handler om, hvordan man anbefaler en ny artikel, der endnu ikke er registreret læseadfærd på, ved brug af algoritme der forudsiger en artiklens interesse for bestemte brugergrupper. Forude venter endnu en sparringssession mellem de studerende og STEP, inden der er deadline på projektet i juni.

MCO COMMUNITY PARTNER PÅ MCB TECH.21

Odense , 6. maj 2021

Vi er stolte over vores netop indgåede aftale om at være community partner på den digitale teknologikonference MCB Tech.21, som afholdes 10. juni 2021. 

Konferencen tager afsæt i, hvordan store teknologiske fremskridt påvirker både virksomhed og samfundet, og hvilke muligheder og etiske dilemmaer dette fører med sig.

Stay tuned for mere information her på sitet.

SÅ ER PLANEN FOR MEDIA CITY ODENSE KLAR

Odense, 8. april 2021

Hvad er Media City Odenses mission, hvem er vi til for, og hvordan kommer vi i mål med vores ambitioner?

Det og meget mere har vi brugt de første måneder af 2021 på at blive skarpe på. Inden påske kulminerede arbejdet, da Media City Odenses strategi blev præsenteret for bestyrelsen og godkendt. Vi har glædet os til at dele den med jer, og nu er den her!

Du finder strategien lige her

TV 2 SPORT OG TV 2 FYN SPRINTER I DEN GAMLE BANEGÅRD

Odense , 8. april 2021

En lille gruppe udvalgte medarbejdere og chefer fra TV 2 Sport og TV 2 FYN indtog i sidste uge Media City Odenses lokaler i den gamle banegård for at udtænke fremtidens sportsnyheder på TV 2 PLAY. Et sprint er en innovationsproces udviklet af Google, der på fem dage tager deltagerne fra inspiration til idé og til sidst handling. Redaktionschef fra TV 2 FYN Lasse Hørbye er uddannet i at lede forløbet og styrer TV 2 Sport godt igennem.

Vi glæder os til at se resultatet.

NY PROJEKTLEDER, KONTOR & LOGO

ODENSE, 9. MARTS 2021
Media City Odense er for alvor ved at tage form, og derfor har vi et væld af nyheder til jer!

I dag kan vi for første gang afsløre vores nye visuelle identitet. O’et bliver centralt i logoet, der blandt andet illustrerer samarbejde, innovation og positiv forandring. Det er produceret af Nørgård Mikkelsen, som har været en fornøjelse at arbejde sammen med. I starten af marts kunne vi også byde velkommen til vores nye projektleder Kathrine Resen Drud, der brugte første arbejdsdag på at flytte ind i MCO’s nye kontor i den gamle banegård på Østre Stationsvej 33 i Odense sammen med direktør Anne Dyrehauge.

MCO ÅBNER OP FOR SAMARBEJDE MED STARTUPS

Odense , 9. marts 2021

Medietech-virksomheden Klipworks bliver første startup i Media City Odense. Samarbejdet skal gøre afstanden mellem startups og de etablerede medier mindre og bidrage til at skabe et hotspot for innovation inden for medier og medietech i byen.

NY FELLOW STØTTET AF MCO

Odense , 9. marts 2021

Malte Jørstad er blevet udvalgt som Fyens Stiftstidende Fellow for efteråret 2021 ved Center for Journalistik, hvor han skal undersøge, hvordan medierne tager magten over distributionen af journalistik på sociale medier. Media City Odense bakker op om projektet:

“Det er vigtigt, at danske medier ikke bliver kastebold i techgiganternes algoritmer, men at de både tager kampen op – og spiller med. Ideen om at hente læring hos andre branche, der har mere erfaring med netop dét, er rigtig god. Vi glæder os til at følge projektet”, siger Anne Dyrehauge.