Danmon bliver en del af Media City Odense – Velkommen til klyngen! 

Odense,  17. august 2023

Vi glæder os altid over at byde nye medlemmer velkommen i vores klynge, og denne gang er ingen undtagelse. Danmon Group der har mere end 40 års erfaring inden for branchen, tilslutter sig nu Media City Odense.

Danmon Group er en førende aktør inden for levering af professionelt TV-, video- og lydudstyr samt display, AV- og kommunikationsløsninger. Udover deres produktportefølje specialiserer de sig i systemintegration og konsulentydelser.

“Det er med stor entusiasme, at vi slutter os til Media City Odense og bliver en del af det blomstrende medietech-miljø. Vores involvering i MCO Academy, og det at blive medlem, er en naturlig udvikling for vores virksomhed. Vi ser frem til at samarbejde med andre innovative virksomheder og bidrage til den fortsatte udvikling af branchen. Som en førende leverandør af professionelt TV-, video- og lyd udstyr er vi begejstrede for de nye muligheder, som klyngesamarbejdet bringer med sig,” siger Brian Slott, der er Direktør hos Danmon Group Systems A/S. 

Lær mere om Danmon Group A/S og deres innovative løsninger her: https://www.danmon.dk/